Dønningerne har efterhånden lagt sig oven på nyheden om, at Thomas Rathsack havde skrevet en “Jæger – i krig med eliten“ om sine oplevelser som jægersoldat. Og der er blevet skrevet mangt og meget. Men hvor er historien om, at det hele kunne være et veltilrettelagt mediestunt koordineret mellem Thomas Rathsack og Forsvaret? Inden du udbryder, at “det er for langt ude”, så tænk lige over følgende: Thomas Rathsack og forlaget People’s Press vil helt sikkert sælge flere bøger og dermed tjene flere penge som en følge af den heftige omtale. Forsvaret har imidlertid også noget at vinde: Flere frivillige til Hæren (og sikkert også nogle til Flyvevåbnet og Søværnet ud fra devisen, at når det regner på præsten, drypper det på degnen). Jo flere unge, der læser bogen, jo flere vil blive tiltrukket af mulighederne og udfordringerne i Hæren. Det vil betyde endnu flere ansøgere til Forsvarets eliteuddannelser, og dem der ikke ‘klarer cuttet’ til at blive jæger eller frømand, de har en fremtid i Hæren. Hvem sagde ubetalelig reklame for Forsvaret?

Historien opfylder en række klassiske nyhedskriterier (jo flere, jo bedre): Først er der “aktualitet” og det er jo bestemt aktuelt. Bogen er lige på trapperne og parterne har netop mødtes i retten. Dernæst er der “væsentlighed“. Her må man jo sige, at Rigets sikkerhed berører os alle, så det er i den grad væsentligt. “Identifikation” er endnu et nyhedskriterie. Her ligger der både identifikationen i manden mod systemet (sådan har de fleste følt sig på et tidspunkt) og ikke mindst det, at mange mænd har gjort tjeneste i et af de tre værn og derfor selv har smagt lidt på strabadserne, der dog naturligvis ikke kan måle sig med dét at være jægersoldat. Endelig opfylder historien i høj grad også “konflikt“-nyhedskriteriet, for det er altid interessant at beskæftige sig med to eller flere parter, der har modstridende interesser i en sag. Det gør alle klogere at læse om, og vi bliver som læser mere eller mindre tvunget til at tage stilling.

Sagen har indtil videre fået et retsligt efterspil, men den eneste dom, der er faldet er, at der ikke kunne nedlægges fogedforbud mod bogen, da teksten allerede var offentliggjort. Så er det op til Forsvaret om de vil føre sagen hele vejen. Bedømt ud fra det skuldertræk, Forsvarets talsmand havde tilovers for, at en intern medarbejder tilsyneladende havde oversat bogen til arabisk via Google Translate og efterfølgende forsøgte at distribuere den version, er det ikke utænkeligt, at sagen bliver droppet i det stille på et senere tidspunkt.

Det er blevet nævnt mange gange, at Thomas Rathsack kan profitere af omtalen, men det kan Forsvaret altså også og det perfekte nyhedsspin er det, der ikke bliver opdaget.