Kommunikation
Medierelationer
Redaktioner og journalister bliver hver dag overdænget med forskellige former for nyhedshenvendelser og historier. Visse redaktioner får flere hundrede pressemeddelelser om dagen. Samurai PR’s opgave er at identificere og udvikle de bedste historier i jeres virksomhed – og give jeres nyheder den rette vinkel (spin), så medierne bliver interesserede og budskaberne når den ønskede målgruppe.
Kunsten, som vi mestrer, er at vide, hvordan man skal kommunikere en nyhed eller en historie og derefter, hvordan man bedst ‘sælger’ historien ind til en eller flere udvalgte redaktioner. Vi er naturligvis altid meget grundige og påpasselige med hvilke nyheder og historier, vi kontakter medierne med. Årsagen er enkel: vi værner om jeres såvel som vores egen troværdighed og integritet. Derfor gælder det om altid at have en velunderbygget historie/nyhed, når vi kontakter journalisterne. Det skaber respekt og en professionel tillid mellem os vores brede netværk af journalistkontakter.
.
Pressemeddelelser
Redaktionelt omtale har høj troværdighed og det er muligt at skabe fantastiske resultater med små økonomiske midler gennem velskrevede og korrekt vinklede pressemeddelelser. Pressemeddelelser og solohistorier er særligt velegnede i de tilfælde, hvor man vil nå bredt ud med sit budskab til flere forskellige typer af nyhedsmedier. Vi ved, hvordan redaktionerne fungerer og hvordan journalisterne arbejder – og det er en afgørende faktor, når det gælder en vellykket produktion og distribution af jeres historier. Vi håndterer hele processen fra vurdering af selve nyheden/budskabet til at finde den rette nyhedsvinkel og kommunikere jeres budskaber. Det øger jeres chancer for virkelig at trænge igennem i mediestøjen.
.
Produktlanceringer
Produktlanceringer er en gylden PR-chance, da der ofte foreligger en naturlig nyhedsværdi. Man kan vinde meget ved god planlægning og ved tidligt at sende en ‘teaser’ til medierne om, at noget nyt og spændende er på vej. Vi kan hjælpe jer med forberedelserne og med at finde den rette nyhedsvinkel, så I opnår den bedst mulige dækning i medierne. I kraft af vores store erfaring på området kan vi servere løbende nyheder og historier om jeres produkter og services. Det holder nyhedsværdien i live og ‘gryden i kog’.
.
Events, pressemøder og seminarer
Pressemøder er velegnede til at lancere et nyt produkt, en ny service – eller ganske enkelt en ‘stor’ nyhed. Det er også en god anledning for journalisterne til at hilse på virksomheden – og omvendt. Men man skal være påpasselig med at arrangere pressekonferencer, for journalister må ofte prioritere hårdt blandt deres daglige historier. Derfor er vores fornemmeste opgave i forbindelse med pressemøder at vurdere, hvorvidt en nyhed kan bære et pressemøde eller ej. Det er en del af vores rådgivning. Vi siger hellere nej en gang for meget end en gang for lidt. I forbindelse med pressemødet kan vi hjælpe med at finde den rette lokation, invitere journalister og udarbejde pressekits. Vi deltager gerne i både generalprøven og som tilhørere til selve pressemødet.
Mange kan godt lide events og happenings og er i den forbindelse ofte ekstra modtagelige overfor de budskaber, de bliver præsenteret for. Det er ofte også vellykket at invitere journalister fx til et frokostseminar, hvor de samtidig erhverver sig ny viden og indsigt på et område, der interesserer dem.
.
Sociale digitale medier (web 2.0)
Hvordan får I jeres målgruppe i tale på internettet? Og hvordan bliver I en del af samtalen mellem kunderne i jeres målgruppe? Vi kombinerer det traditionelle PR-arbejde med de sociale digitale medier, der i disse år stormer frem – og sørger dermed for at kommunikere jeres budskaber på en toptunet og moderne måde.
.
Nyhedsbrev
Virksomheder og organisationer anvender nyhedsbreve til at kommunikere og informere eksisterende som potentielle kunder og samarbejdspartnere. Nyhedsbreve er imidlertid også et effektivt værktøj i den interne kommunikation i en organisation med ansatte og måske endda konsulenter, der er hyret ind for en vis periode. Når en virksomhed vælger at udgive sit eget nyhedsbrev eller kundeblad, tager den samtidig ansvaret over kommunikationen og kan skrive journalistisk bearbejdede artikler, der er betydeligt mere salgsorienterede end de tekster, man normalt finder fx i en avis.
Mange virksomheder og organisationer savner ofte den tid og de færdigheder, det kræver at producere interesseskabende nyhedsbreve og kundeaviser med alt, hvad det indebærer i form af research, tekstproduktion, trykproces, layout eller i forhold til at håndtere digitale nyhedsbreve. I Samurai PR har vi den nødvendige ekspertise og ressourcer til at håndtere dette for jer på en omkostningseffektiv måde. Det sikrer jer et professionelt og læseværdigt slutprodukt som resultat af vores færdigheder og jeres gode omdømme.
Virksomhedspræsentationer
Hvordan præsenterer I jeres virksomhed på skrift? Vi kan udarbejde en på én gang informerende og sælgende tekst om jeres virksomhed, som på en kortfattet og professionel måde beskriver jeres forretningsidé, organisation, mission og vision.
.
Intern kommunikation
Intern kommunikation handler om at informere og forberede jeres organisation omkring, hvad der sker i øjeblikket og hvad der vil ske fremover. Det kan handle om alt fra kundeaktiviteter og firmasammenlægninger til krisesituationer. Mindre virksomheder kan ofte klare den interne kommunikation ved at afholde møder og via uformelle kommunikationskanaler. Større virksomheder kræver derimod mere stringente måder at håndtere den interne kommunikation på for at være sikre på, at samtlige medarbejdere får de samme oplysninger på det rette tidspunkt og via flere forskellige kommunikationskanaler.
I Samurai PR kan vi rådgive jer om, hvordan I bedst kan optimere den interne kommunikation og vi kan bistå jer i den praktiske gennemførelse af informationsaktiviteterne.
Uffe Erup Larsen @ February 17, 2010








