Your Keyword Here


Cases

Enhver presseindsats skal understøtte din virksomheds forretningsmæssige mål. Gør den ikke det, bliver det en løsrevet og halvhjertet indsats. Samurai PR har altid fokus på at skabe værdi for sine kunder. En krone brugt på en PR-indsats skal komme flere gange igen. Det mener vi er den bedste forudsætning for et langvarigt samarbejde. Nedenfor finder du et par eksempler på forskellige PR-opgaver, som Samurai PR har løst.

.

Soliditet – PR Kampagne
Soliditet er en relativt ny spiller på det markedet med oplysninger om danske virksomheders kreditværdighed og økonomiske formåen. På baggrund af regnskaber og avancerede statistiske modeller kan Soliditet blandt andet forudse sandsynligheden for, at en virksomhed går konkurs inden for de kommende 12 måneder.

Soliditet blev i sin tid grundlagt i Sverige og findes i dag i de nordiske lande. For at styrke sin position på det danske marked, blev Samurai PR valgt til at lave en pressestrategi, der skulle løfte kendskabet til den nye finansielle spiller.

Som en følge af strategien udarbejdede Samurai PR en lang række PR-historier med det formål at skabe medieomtale af Soliditet. Igennem historierne lykkedes det at kommunikere nøglebudskaber omkring den service, som Soliditet tilbyder. Ved at arbejde med et miks af solohistorier og pressemeddelelser, fik Samurai PR kommunikeret Soliditets budskaber til de væsentligste interessenter igen og igen.

Samurai PRs presseindsats har gennem tiden kastet hundredevis af presseomtaler og adskillige tv-interview af sig til en værdi, der langt, langt overgår investeringen.

.

Bonduelle – produkt PR
I forbindelse med introduktionen af nye majs – og ikke mindst en ny form for indpakning – på det danske marked, henvendte Bonduelle sig til Samurai PR. Bonduelles ønske var at kombinere in-store markedsaktiviteter med omtale i forskellige medier.

Samurai PR udarbejdede produktpressemeddelelser, der hver især blev målrettet til forskellige medietyper. Derudover identificerede Samurai PR en lang række VIP-journalister og medier – og sendte hver af disse en pakke med Bonduelle majs samt den trykte pressemeddelelse. Dagen efter at journalisterne havde modtaget dåsemajsene, fulgte Samurai PR op ved at sende dem pressemeddelelsen elektronisk sammen med relevante produktbilleder. Derudover fulgte den altid væsentlige telefoniske opfølgning overfor VIP-journalisterne.

Foruden PR-indsatsen overfor de trykte og elektroniske medier, udarbejdede Samurai PR et brev målrettet de kliniske diætister. Her havde Samurai PR desuden allieret sig med en diætist, for at sikre sig, at der blev lagt vægt på de rette elementer i brevet.

PR-indsatsen genererede presseomtale i flere forskellige medier, øgede kendskabet blandt de kliniske diætiser til de ekstrasunde majs og understøttede dermed Bonduelles øvrige marketingaktiviteter.

.

JDL boligbyg – PR kampagne
I 2007 fandt JDL boligbyg på at bygge lejligheder på fabrik. Idéen er som sådan ikke ny, da man fx har gjort det i Sverige i årtier. Efter danske forhold var der dog tale om noget af en nyskabelse, for det handler om at bygge boliger på en helt ny måde end vi er vant til.

Samurai PR blev udvalgt til at håndtere opgaven med at etablere JDL boligbyg i de forskellige interessenters bevidsthed. Indledningsvist fastlagde Samurai PR i samarbejde med JDL boligbyg budskaberne overfor de forskellige interessenter. Forskellige interessenter betyder som regel forskellige budskaber. Overfor kommunerne og lokalpolitikerne var budskabet således, at det var en billig og ikke mindst hurtig form for byggeri af almennyttige boliger. Samtidig havde JDL boligbyg et behov for at hyre masser af medarbejdere, hvilket var endnu et budskab, der skulle med i PR-indsatsen. Og endelig var en nok så væsentlig opgave, at danskerne via forskellige PR-historier skulle blive fortrolige med kvaliteten af den nye form for byggeri. Alt i alt handlede PR-indsatsen på forskellig vis om at kommunikere de mange fordele ved at bygge boliger på samlebånd.

Samurai PRs presseindsats resulterede i adskillige artikler i medier som Børsen, Licitationen og Søndagsavisen m.fl. Det var omtale, der åbnede nye døre for JDL boligbyg – blandt andet da virksomheden senere skulle hente ekstra finansiering.

.

Kontakt venligst Samurai PR for yderligere cases (vi har fra flere forskellige brancher) – eller for et uforpligtende møde. Her kan vi drøfte de PR-muligheder, der er glemt og gemt i din organisation.

Uffe Erup Larsen @ August 19, 2010